5 oktober, 2022

5 gode råd til at forebygge paradentose

Paradentose er en normal tandsygdom, som rammer cirka 40% af den danske befolkning. Ofte kommer paradentose, når du er over 40 år, men den kan ramme alle.

Hos Team Løvetand i Frederikshavn behandler vi dig effektivt og professionelt mod paradentose, men der er meget, du selv kan gøre for at forebygge sygdommen.
Vi giver dig her 5 gode råd til forebyggelse.

1. Børst dine tænder grundigt

Det kan virke banalt og som et kedeligt råd, men det er vigtigt, hvis du vil undgå huller i tænderne, paradentose og andre tandsygdomme.

Ved at børste dine tænder grundigt to gange om dagen formindsker du chancen for at blive ramt af paradentose. Sæt din tandbørstning i skema. Det kan eksempelvis være to minutter lige efter badet om morgen og to minutter lige inden sengetid om aftenen. Så finder du en god rutine og passe godt på dine tænder.

2. Besøg en tandlæge regelmæssigt

Paradentose kan være svært at opdage, og derfor vil mange først opleve symptomer på et sent stadie. En tandlæge kan tidligt opdage sygdommen og forebygge den, så du slipper for større komplikationer.

Derfor er det klogt at besøge en tandlæge et par gange om året til et regelmæssigt tandeftersyn. Det er både til gavn for din pengepung og dine tænder.

3. Stop med at ryge

Rygning øger risikoen for at få paradentose, og det er sværere at behandle patienter, der ryger. Udover alle andre sundhedsmæssige grunde til at stoppe med at ryge, er her endnu et argument.

Hvis du ryger og får paradentose, vil det stadig have en positiv effekt, hvis du stopper med at ryge efter diagnosticeringen. Fortsætter du med at ryge, vil du skulle gå til kontrol hyppigere, og der er større risiko for, at sygdommen udvikler sig, selvom du får god behandling.

Kvit tobakken og minimér chancen for at få paradentose.

4. Ændre usunde kostvaner

Sukkerholdige mad- og drikkevarer øger chancen for at få paradentose. Er du allerede diagnosticeret med sygdommen, er det vigtigt, at du får grundig vejledning, da sodavand, chips og slik kan forværre din tilstand.

Især sodavand og karameller er store syndere, fordi sukkeret sidder længe i tænderne.

Skær derfor ned på sukkerindholdet, forebyg paradentose og skab sunde tænder.

5. Brug mellemurumsbørster og tandtråd

Mange ved, at grundig tandbørstning er alfa og omega – men færre ved, at det er vigtigt at bruge tandtråd eller mellemrumsbørster efter tandbørstning.

Der er områder i munden og mellem tænderne, hvor en tandbørste ikke kan nå ind. Derfor er det vigtigt at komme bakterierne mellem tænderne til livs ved brug af mellemrumsbørster eller tandtråd. Det er med til at forebygge paradentose.

Når du kommer til eftersyn, så fortæller vi dig desuden præcis hvilke remedier der passer til netop din situation.

Ofte stillede spørgsmål om paradentose

Vi får mange spørgsmål om paradentose, og vi besvarer nogle af dem, vi oftest får herunder. Har du et andet spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os, så vil vi meget gerne hjælpe dig.

  • Hvad er paradentose?
    Paradentose er en folkesygdom, der starter med betændelse i tandkødet, men i værste tilfælde kan resultere i løse tænder, som kan ende med at falde ud.
  • Hvordan forebygger jeg bedst paradentose?
    I denne artikel kommer vi med vores bedste råd, men konkret er det vigtigste, at du børster dine tænder grundigt to gange hver dag og sørger for at komme regelmæssigt til tandlægen. Da paradentose kan være svært at opdage, vil du ofte først opdage det på et sent stadie. En tandlæge kan opdage sygdommen tidligere.
  • Hvad koster det at blive behandlet for paradentose?
    Du kan få flere behandlinger, når du har paradentose. Det kan være både en undersøgelse, tandrensning eller tandrodsrensning. Du kan finde vores prisliste her.

Kontakt os i dag

Vi kan måske mere, end du tror, og derfor anbefaler vi altid alle at kontakte os. Vi lytter til dig, og via ny teknologi kan vi med stor sikkerhed finde en god og holdbar løsning til dig, som du bliver glad for.

Ring til os og lad os finde en tid til dig.