Fyldninger

Hvis der opstår et hul i en tand, er det vigtigt at behandle det i tide. Ubehandlet caries vil som regel udvikle sig og kan i værste fald føre til, at tanden får behov for en rodbehandling. I nogle tilfælde kan meget tidlige cariesforandringer dog standses, så en fyldning ikke bliver nødvendig.

Hos Team Løvetand anvender vi moderne plastfyldninger, som både er stærke, holdbare og æstetiske. Materialerne gør det muligt at reparere tænder, der er angrebet af caries, knækket eller blevet slidte, samtidig med at tandens naturlige udseende bevares.

Vi kan også udskifte ældre fyldninger, som er blevet misfarvede eller ikke længere fungerer optimalt. Plastmaterialet tilpasses nøje tandens farve og form, så resultatet fremstår naturligt og harmonerer med resten af dit tandsæt.

Har du fået foretaget tandblegning, kan eksisterende plastfyldninger desuden udskiftes, så de matcher den nye tandfarve.

Hvorfor vælge plastfyldninger?

Hos Team Løvetand har vi mange års erfaring med plastfyldninger og restaurering af tænder. Vi lægger stor vægt på både funktion og æstetik, så du får et resultat, der ser naturligt ud og holder i hverdagen.

Fordele ved moderne plastfyldninger

  • Naturligt udseende, der matcher dine egne tænder
  • Holdbart og slidstærkt materiale
  • Mulighed for at reparere mindre skader og slid på tænderne
  • Skånsom behandling med fokus på at bevare mest muligt af den naturlige tand
  • Kviksølvfrie materialer

Målet er altid at genskabe tandens styrke, funktion og udseende, så du kan smile, tale og tygge med tryghed.