Kosmetiske behandlinger kan give dig smilet tilbage

Kosmetisk tandbehandling handler om at skabe et smukt og harmonisk smil, som er i balance med hele ansigtet.

Hvis du er ked af dine tænders udseende, kan vi gør dig glad igen med en behandling, der tilgodeser dine ønsker.

Hos Team Løvetand i Frederikshavn ønsker vi at give dig det smil, du altid har drømt om. Vi er behjælpelige med kosmetiske tandbehandlinger, så du kan få rettet dine usikkerheder på den mest naturlige og skånsomme måde – det gælder, uanset om dine tænder er nedslidte, har mellemrum eller er gule.

En kosmetisk tandbehandling hjælper ikke blot med at tilfredsstille dine kosmetiske usikkerheder, men giver også et boost til din selvtillid. Alle fortjener et smil, de er glade for og stolte af, og det brænder vi for at kunne bidrage med.
Læs meget mere om vores kosmetiske behandlinger her.

Forskellige typer af kosmetiske behandlinger

På nuværende tidspunkt tilbyder vi kosmetiske behandlinger i form af tandregulering med den gennemsigtige bøjle Invisalign, erstatning af tand med en tandkrone, skånsom og effektiv tandblegning samt nye facader i plast og porcelæn.

Vi benytter ofte porcelænsfacader, da det er en effektiv måde at rette dine tænder på, så du slipper for at skulle erstatte tanden, og resultatet er så naturligt, at man ikke kan se forskel.

Endvidere er teknologien indenfor tandmaterialer så veludviklet, at man kan lave smukke facader på tænderne i plast. Er tænderne skadede af forskellige årsager, kan man skånsomt lægge et lag plast udover tanden, som både styrker tanden og gør den smuk igen. Det kræver minimal forbehandling af den eksisterende tand.

Vores kompetencer inden for kosmetiske tandbehandlinger er altid opdaterede, og vi gør os umage med at skabe balance i dit ansigt, så resultatet bliver flot og naturligt at se på.

Tandblegning

Er du træt af gule eller brune tænder? Som tiden går, kan dine tænder blive brune eller gule ved stort indtag af kaffe, rødvin eller ved rygning. Vi kan udføre en professionel tandblegning, som bleger tænderne og giver dem deres flotte hvide overflade igen. Så er der ingen undskyldning for ikke at smile.

Plastfyldning

I dag bruger man plast til at reparere fyldninger, men mange har stadig synlige guld- og sølvfyldninger. Dem kan vi udskifte med plast, der giver et mere naturligt udseende og dermed mere selvværd.

Særligt fokus på kosmetisk behandling

Kosmetisk tandbehandling bliver mere og mere almindeligt i Danmark.

Her på klinikken har vi taget omfattende efteruddannelser for kosmetisk tandbehandling.

Vi oplever et stigende antal henvendelser vedrørende kosmetisk tandbehandling, og vi udvider konstant vores viden og ekspertise på området gennem høj kursusaktivitet. Det vil du få glæde af på klinikken.

Torben fra Team Løvetand er aktivt medlem af både American Academy of Cosmetic Dentistry og European Society of Cosmetic Dentistry og har deltaget i adskillige seminarer i både USA og Europa. Han opsøger aktivt de nyeste metoder inden for kosmetiske tandbehandlinger, så vi hos Team Løvetand kan udføre kosmetiske tandbehandlinger hurtigere og mere smertefrit.

Som Torben plejer at sige: “Når de kan i Californien – så kan vi også i Frederikshavn”.

Kontakt os i dag og få et flot smil

Vi kan udføre alle former for kosmetiske behandlinger. Så er du ked af, at dine tænder er gule eller skæve? Tøv ikke med at kontakte os. Ønsker du et smukt smil og vil høre mere om dine muligheder, så klik herunder. Vi står klar til at være din tandlæge i Frederikshavn.

Ofte stillede spørgsmål om kosmetiske behandlinger

Har du spørgsmål til vores kosmetiske behandlinger? Måske kan du finde dit svar her.

  • Hvad er en kosmetisk behandling?
    En kosmetisk behandling handler om at ændre tændernes udseende. Dine tænder kan derfor sagtens være fuldt funktionelle, men du kan være ked af udseendet. Tandretning og tandblegning er f.eks. to kosmetiske behandlinger.
  • Gør det ondt?

    Vi opdaterer os hele tiden og gør en dyd ud af, at vores behandling er smertefri. Ved større indgreb vil du blive lokalbedøvet, så du ikke mærker smerter.
  • Kan alle få en kosmetisk behandling? 

    Ja. Hvis du er ked af dine tænders udseende, skal du endelig henvende dig. Så finder vi frem til, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.
  • Hvad koster en kosmetisk behandling?
    Det afhænger af, hvad du skal have lavet. Du kan se priser på vores behandlinger lige her.