Paradentose

– er en udbredt folkesygdom

Parodontitis – i daglig tale kaldet parodontose eller paradentose – rammer ca. 40% af befolkningen. I særdeleshed personer over 40 år. Ofte opdages paradentose sygdommen af tandlægen eller tandplejeren ved regelmæssige undersøgelser. Opdager vi parodontose på dine tænder, vi vil efterfølgende tilbyde dig en paradentosebehandling, der tilpasses til dit behov, og vi rådgiver dig om din daglige tandpleje.

På vores tandlægeklinik i Frederikshavn Nordjylland behandler vi altid vores parodontose patienter efter nye, veldokumenterede og effektive teknikker. Efter diagnosticering starter vi din parodontosebehandling, der er udformet lige netop efter dine tænders tilstand.

Betændelse? Dårlig ånde? Løse tænder?

– det kan være symptomer på paradentose

Lidelsen starter som en betændelse i tandkødet, der kan forsage blødning og forstørrelse af tandkødslommernes dybde. Bliver betændelsen i tandkødet ikke opdaget eller stoppet, vil den brede sig til den tandens knogle, som tandroden er fastgjort til. Det medvirker til, at tænderne kan føles løse, fordi tandkødslommerne bliver dybere og knoglen destrueres.

Løse tænders sygdom

Er sygdommen langt fremskreden, vil du som patient føle, at tanden eller tænderne ikke sidder fast på samme måde som tidligere, men i stedet have løsnet sig. De dybe tandkødslommer i tandkødet skyldes betændelsen, og derfor kan du opleve blødning eller smerter fra dine tænder og tandkød ved tandbørstning og spisning. Opstår der blødning ved dine tænder under børstning, kan det være symptomer på, at paradentosen har ramt dig.

Grundig og kompetent parodontose behandling

– det finder du hos Team Løvetand i Frederikshavn

Her på vores klinik har vi mange års erfaring inden for parodontosebehandling. Kommer du til dit regelmæssige tandeftersyn, vil vores tandlæge eller tandplejer altid opdage din parodontose og behandle tilstanden. Paradentose kan udvikle sig hurtigt, derfor er det vigtigt at starte en behandling, inden tilstanden når at forværre og brede sig på mange af tænderne.

Er det længe siden, du har været til tandlæge, og har du en mistanke om, at du har – eller er ved at udvikle -paradentose, så vil vi råde dig til at komme ned på klinikken hurtigst muligt og få en af vores dygtige tandlæger til at undersøge dig. Jo hurtigere behandlingen bliver sat i gang- Jo bedre bliver resultatet af vores behandlinger af parodontose. Ring eller skriv gerne til os for et uforpligtende tilbud og en snak om dit problem.

Måden, vi behandler parodontitis på, afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er. Ofte er det nødvendigt at foretage en rensning for plak og tandsten og belægninger med bakterier. Dernæst vil tænderne pudses glatte, så der ikke opstår tandkødsbetændelse ligeså nemt igen, hvorefter vi giver gode råd til at forbedre mundhygiejnen. Med andre ord kan det være nødvendigt med en dybdegående tandrensning, så vi kan fremme en god mundhygiejne med fokus på et sundt tandkød.

Ofte stillede spørgsmål om paradentose

Hvad er paradentose?

Paradentose, parodontitis, er en tandsygdom eller rettere en infektionssygdom i tandkødet og knoglen, der er placeret rundt om tandrødderne. Forstadiet til paradentose er tandkødsbetændelse, hvilket kan brede sig til knoglerne, hvis det ikke opdages. Sygdommen er svær at opdage, fordi det sjældent ses med det blotte øje.

Hvem får paradentose?

Alle kan udvikle tandsygdommen paradentose, og langt de fleste af os får på et eller andet tidspunkt parodontitis. Den rammer ca. 40 % af befolkningen – specielt mennesker over 40 år. Det kan være svært at se for det blotte øje, derfor er det ofte en tandlæge, der opdager sygdommen til et regelmæssigt tjek. Da tilstanden ofte er symptomløs i de tidligere stadier.

Hvorfor får man paradentose?

Der kan være flere årsager bag, hvorfor man får parodontose, men den hyppigste årsag skyldes nedsat immunforsvar. Vores livsstil kan påvirke sygdommen – Sukkersyge samt rygning og stress kan være med til at fremskynde sygdommen. Desuden kan andre sygdomme såsom, knogleskørhed, nedsat immunforsvar samt stort medicinindtag også skabe en større risiko. Endvidere kan store mængder af tandsten skabe de forhold bakterierne har brug for, for at kunne skabe tilstanden.

Hvornår skal jeg gå i gang med paradentose behandling?

Opdager vi, at du har symptomer på parodontose i form af fordybede tandkødslommer med blødning, ønsker vi at få dig behandlet hurtigst muligt. Vi informerer dig grundigt om processen, så du som patient hos os altid vil føle dig tryg. Ring til os på tlf. 98 40 99 33, hvis du har yderligere spørgsmål til vores behandlinger.

Hvordan behandler man paradentose?

Vi sætter en dyd i at være dygtige tandlæger i Frederikshavn, hvorfor vi altid behandler paradentose efter nye og effektive teknikker. Behandlingen afhænger af, hvor slem paradentosen er blevet. Ofte behandles den med dybdegående tandrensning, så du atter kan få en god mundhygiejne og føle, at dit tandkød bliver sundt igen. Hvis tilstanden er meget fremskreden, og dine tandkødslommer er meget dybe, kan det blive nødvendigt med en mindre operation – dette er dog først hvis man ikke ser en effekt af dybderensningen.

Hvad koster behandling af paradentose?

Find vores priser på paradentose behandling her.

Hvordan forebygger man parodontose?

Sørg altid for at have god mundhygiejne, derfor bør du benytte tandtråd, så du kan fjerne flest mulige bakterier fra mund og tænder. Tandtråd tandstikkere gør det lettere for dig at fjerne bakterier, der sidder godt fast mellem tænderne og forebygger tandsten. Besøg gerne tandlægen hyppigt, så de altid kan holde øje med din tandsundhed. Bestil tid til en undersøgelse hos Team Løvetand her.