Mød Anne-Mette
Anne-Mette er uddannet tandplejer fra Aarhus Tandlægeskole i 2022. Inden da blev hun uddannet tandklinikassistent i 2018. Hun er født og opvokset i Frederikshavn, og fandt sin vej til Team Løvetand i 2022. Siden da har Anne-Mette hjulpet mange til at få et sundt og flot smil – og hertil givet mange et smil på læben, da Anne-Mettes gode humør er meget smittende.
”Jeg sætter stor pris på en hverdag, hvor jeg møder mange forskellige mennesker og har mulighed for at gøre en positiv forskel for dem. For mig er det vigtigt, at du føler dig tryg og godt tilpas gennem hele behandlingen. Jeg lægger vægt på høj faglighed, grundighed og nærvær, så du får den bedst mulige oplevelse og går herfra med et sundt og flot smil.
Jeg er meget glad for at være en del af Team Løvetand, hvor kvalitet, faglig udvikling og omsorg for patienterne er i fokus.
Når jeg har fri, nyder jeg livet i vores hus på landet sammen med min mand og vores søn. Her er der altid nye projekter at tage fat på. Min mand er tømrer, og jeg hjælper gerne til med vores forskellige gør-det-selv-projekter. Jeg elsker også at gå i haven og bruge tid på at få den til at blomstre og trives. Derudover holder jeg af at være aktiv, hvad enten det er en løbetur eller en lang gåtur i naturen sammen med familien.”
