Mød Mille
Mille er uddannet klinikassistent hos Heidi Kromann i Skagen i 2021, hvorefter hun startede hos Team Løvetand. Siden da har Mille været en værdsat del af teamet, der med god energi og høj faglighed hjælper dig som patient til en god oplevelse. Mille bor i Aalborg og tager dagligt turen frem og tilbage – gerne med et afsnit Mørkeland i højtaleren.
”Jeg elsker min hverdag med søde og hjælpsomme kollegaer, og så nyder jeg at hjælpe patienterne, så de får en god oplevelse. Det er det bedste at sende glade og tilfredse patienter ud ad døren.
Når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg det meste af min tid med min kæreste Thomas, min familie og veninder. Ellers kan jeg godt lide at koble af med en god serie, men jeg sætter også pris på aktive stunder, blandt andet løbeture sammen med Thomas. Derudover bruger jeg meget tid på kreative projekter som strik og hækling. Jeg værdsætter en god balance mellem nærvær, kreativitet og aktivitet i hverdagen.”
