Amalie Christine Qvist - Tandlæge og klinikejer

Mød Amalie

Amalie er uddannet tandlæge fra Aarhus Tandlægeskole i 2017 sammen med sin bror, Aleksander. Faktisk blev Amalie tandlæge fem minutter før Aleksander – en detalje, som gennem årene har givet anledning til mange kærlige kommentarer blandt familie og venner. Som datter af Torben og Anette Qvist har hun været tæt på tandlægefaget hele livet, men valget om selv at blive tandlæge udspringer af hendes egen interesse for faget og glæden ved at hjælpe mennesker.

Amalie har været ved Team Løvetand siden 2017, og er nu klinikejer. Hun er kendt for sin omsorgsfulde og nærværende tilgang til patienterne, og for hende er det vigtigt, at kvaliteten er i højsædet.

"Noget af det, jeg holder allermest af ved tandlægefaget, er relationen til mennesker. Jeg synes, det er vigtigt at tage sig tid til at lytte og forstå den enkelte patients ønsker og behov, så vi sammen kan finde den bedste løsning. Det betyder meget for mig, at man føler sig tryg og godt tilpas, når man er hos os.

Jeg elsker samtidig, at tandlægefaget hele tiden udvikler sig. Derfor deltager jeg løbende i kurser, så jeg kan holde mig opdateret på de bedste behandlingsmetoder. Jeg synes, det er både spændende og motiverende hele tiden at lære nyt og udvikle mig fagligt. Især den kosmetiske del af tandlægefaget interesserer mig. Det er fantastisk at skabe positive forandringer for mennesker og se den glæde og øgede selvtillid, et smil kan give. Samtidig trives jeg godt med det tempo og den omskiftelighed, der præger hverdagen på klinikken. Ingen dage er helt ens, og jeg kan godt lide kombinationen af faglige udfordringer, håndværk, samarbejdet med mine dygtige kollegaer og mødet med mange forskellige mennesker.

Ved siden af mit arbejde, nyder jeg at være sammen med min mand og mine to, skønne børn. Der er fuld fart over feltet med fritidsaktiviteter og leg efter arbejde! Når jeg ikke er i rollen som mor, nyder jeg en løbetur, ellers elsker jeg at se til venner og familie. Jeg siger aldrig nej til en kop kaffe med en veninde eller en fed koncert.”

Se videoen nedenunder for at lære Amalie bedre at kende.

Videofil