Magnus Jul Qvist - Tandlæge

Mød Magnus

Magnus blev uddannet tandlæge fra Aarhus Universitet i år 2025, hvor han siden har arbejdet ved Team Løvetand med stor passion for håndværket og menneskene bag tænderne.

”Jeg har altid haft en stor interesse for at hjælpe andre og fikse ting. Derfor elsker jeg min hverdag som tandlæge, hvor jeg altid stræber efter at finde den bedste løsning på de udfordringer, som den enkelte person kommer med. Tandlægefaget kombinerer præcist håndarbejde med en solid teoretisk forståelse - og jeg nyder at fordybe mig i detaljerne og arbejde målrettet på at finde de bedste løsninger, der fungerer og skaber tryghed for patienten. Team Løvetand skaber de perfekte rammer til dette, da vi er et team, som værdsætter sparring og udvikling.

Når jeg ikke er på klinikken, nyder jeg at bruge tid med mine nærmeste. Jeg elsker mine daglige rutiner, så uanset vejr eller humør, er jeg ofte at finde på en lang gåtur i jagten på de daglige 10.000 skridt – oppe i fitness for at vedligeholde formen – eller med benene oppe til et videospil. Præcis som i tandlægefaget, nyder jeg balancen mellem fordybelse og nye udfordringer, og derfor er min seneste hobby at dyrke saunagus.”