Kursusaktivitet – Sabina

April 2018: DFA (Dental Festival & Awardshow). Som navnet lyder, en festival for tandlæger. Flere scener var sat op hvor man kunne høre forelæsning om det emne man fandt mest interessant. Hele teamet var afsted, og vi fik en bred vifte af viden med hjem – fra avancerede implantatbehandlinger samt tandretning til simple principper der kan optimere dagligdagens behandlinger.

Marts 2018: Style Italiano – Æstetisk fortandsplast ved Jan Thomsen og Morten Hørmand. Et kursus i fortandsplast hvor fokus var på højæstetiske opbygninger af fortænder. Her blev de nyeste principper indenfor fortandsplast gennemgået, samt principperne for hvordan man kan lave en sådan opbygning så stærk som muligt.

Oktober 2017: Nobel Biocare Implantat kursus. Information om nye typer implantater med keramisk abutment, så man undgår synligt metal hvis tandkøddet trækker sig. Endvidere omhandlede kursus implantat-rehabiliterings metoder til tandløse.

September 2017: Kursus i plast og helkeramisk protetik ved Søren Zedlitz Mikkelsen. Vi blev her opdateret med den nyeste viden, i forhold til hvordan man får store plastopbygninger til at holde så godt som muligt. Endvidere handlede kurset om hvordan man sikrer sig gode protetiske erstatninger i helkeramik, både ved fortænder og ved kindtænder

Oktober 2015: Faglig dag for nyuddannede II. Dette kursus med Jan Thomsen omhandler helkeramiske restaureringer og hvornår hvilken type restaurering skal vælges. Endvidere fokuseredes der på stiftopbygninger af stærkt destruerede tænder – hvornår en sådan tand kan reddes og hvornår den ikke kan.

Juni 2015: Full Mouth adhesive rehabilitation of severely eroded dentitions. Som kursusnavnet hentyder til handlede kurset om hvordan man kan bygge et helt tandsæt op, som enten er blevet slidt ned – eller ætset væk. Der var især fokus på rehabilitering af biddet så sammenbidet bliver så naturligt som muligt.

Januar 2015: DentaNet symposium. Symposiet handlede i år hovedsageligt om plastiske opbygninger af fortænder og kindtænder, samt hvordan man får dette til at holde så godt som muligt. Her underviste en af verdens førende plasteksperter, Dr. Newton Fahl, i teknikker til æstetisk genopbygning, samt hvordan man sikrer en så god holdbarhed som muligt. Endvidere var der fokus på keramiske restaureringer med prof. Matthias Kern.

Januar 2015: Faglig dag for nyuddannede I med Jan Thomsen. Her var fokus på æstetiske opbygninger af fortandsplast, så vi kan bygger fortænder op så naturtro som muligt.

Oktober 2014: Ny i Praksis kursus kombineret med plastkursus ved Ole Marker og Jan Thomsen. Her handlede det om hvordan overenskomsten anvendes, og om hvordan journalskrivning foretages korrekt. Endvidere praktiske oplysninger som er vigtige når man er nyuddannet. Endvidere handlede kurset om hvordan man bygger fortænder op i plast, så resultatet bliver så kosmetisk tilfredsstillende som muligt.

Comments are closed.